“Viggahus”, Viggatorp 9

Der er plads til 40 overnattende personer i de velindrettede soverum, heraf 10 sovepladser i 2 separate lederrum. I hytten er der både drenge- og pigetoilet med brusebad.

Hytten

Viggahus, der er 300 m2, kan bruges til  weekendophold, sommerlejre, møder og lignende.  Derudover er der en pejse- og opholdsstue med dertilhørende aktuelle køkkenfaciliteter, og Gryden er navnet på hyttens samlingssal, hvorfra der er panoramaudsigt over hele grunden. Den er velegnet til leg, dans, biograf og musik uanset vejret. Der er borde og stole i rummet, så det også kan bruges til konferencer. Viggahus har trådløst internet samt alle faciliteter til et afslappet og hyggeligt ophold for både deltagere og ledere, i små og store grupper og i al slags vejr. Der er service til 40 personer. Der er ikke TV-projektor, whiteboard, DVD eller Hifi.

Udeområdet

Udeområdet er en naturgrund på 6700 m2 med mulighed for lejrliv i telte efter aftale. På grunden har vi et shelter, der kan rumme 8-10 personer. Der er borde og bænke på terrassen og en rummelig lejrbålsplads samt aktivitetsområde/fodboldbane på græs. Der er ikke udendørs vand, rafter, brænde eller udendørs køleskab.